Menu mandag

Morgenmad:

Kaffe, rugbrød, franskbrød, spejlæg, ost, 2 slags marmelade, honning.

Frokost:

Rugbrød, franskbrød, smør, oksesteg, syltede agurker, rygeost med radiser, øl og saft.

Eftermiddag:

Kaffe, ostemad og småkager.

Aftensmad:

Frikadeller, stuvede ærter og gulerødder, brasede kartofler.

Før sengetid:

Æblegrød med fløde eller mælk.

---

Svar fra Søbogård

Hej Margot

På de udenlandske honninger står der oprindelses lande. De udenlandske honninger vi pt har er

Koriander – Bulgarien

Akacie – Ukraine

Honning med Ingefær – nordtyskland

Frugttræs honning – nordtyskland

Lyng honningen er fra Danmark

På vores andre produkter skriver vi ret tydeligt hvilke der er med danske råvarer.

Der er bl.a.

Dansk solbærsaft, jordbærsaft, kirsebærsaft, hyldeblomst saft, æblemost, rabarber saft

Håber dette besvare dine spørgsmål, ellers vend endelig tilbage

Mvh

Ellen, Søbogaard

Voldsgårdvej 36

7400 Herning

---

Jeg synes, det var et godt svar. Deres safte er et rigtig godt alternativ til sodavand ved børnefødselsdage. Mange af dem kan tyndes meget op med vand, hvilket giver en lavere literpris 🙂

Svar fra Hanegal

Fie Graugaard <fie@hanegal.dk>	09.53 (for 16 minutter siden)
til mig

Hej Margot

For flere år siden begyndte vi at samarbejde med økologer i udlandet, da det ikke var muligt at skaffe tilstrækkeligt kød i Danmark.

Dette samarbejde har udviklet sig rigtig godt og vi besøger vore samarbejdspartnere ret ofte. Der er mange gode økologer i udlandet i Europa, som følger de samme økologiregler som de danske landmænd

Wienerpølser indeholder både oksekød og svinekød. Kødet kommer dels fra Estland og fra Holland.

Venligst Fie

---

Svaret var ret nedslående, men forventeligt. Den her blog arbejder for danske arbejdspladser og danske varer, ikke så meget for økologi. Lige med kød vægter jeg dyrevelfærd højere end økologi, og økologisk dansk kød er dyrt. Hvad skal vi nu gøre? Jeg kan desværre ikke komme med en national løsning, da jeg slet ikke er kvalificeret til det. For mit eget vedkommende vil jeg stadig holde mig til dansk kød, og derfor undersøge mulighederne for at få færdigprodukter ved lokal slagter og gårdbutikker, bl.a. wienerpølser lavet af dansk kød.. Har derfor i dag skrevet til 2 lokale gårdbutikker. Rævheden Naturprodukter og Brøndum Naturox.

Det er min fornemmelse, at mange gårdbutikker starter på et idealistisk og entusiastisk grundlag – men –  der skal et virkeligt godt produkt, meget arbejde og god økonomi til at holde hånden under butikken. Bliver det så en succes, bliver arbejdsbyrden tit for stor, og der kan ikke følges med p.g.a. varemangel eller personalemangel. Så gåes der på kompromis. Vi har lige set det ved nogle specialslagtere, at den rullepølse, saltkød eller oksebryst der sælges, slet ikke er slagterens egen hjemmelavede, men et fabriksprodukt, som letter slagteren i vekommendes daglige arbejde. Sagen er, at de ting, der ikke produceres på samlebånd, har meget svært ved at konkurrere prismæssigt med de andre varer, og prisen er for de fleste den vigtigste parameter.

Ulf Nielsen fra Brøndum Naturox havde et læserbrev i Nordjyske Medier her i sensommeren, omhandlende den lille interesse der var i befolkningen for specialvarer. Hans egen erfaring siden 1996, hvor de har produceret frilands okse – og hestekød, og solgt det i egen gårdbutik er, at der maksimalt er fra 0 – 3 % af befolkningen, der er interesseret i specielle produkter. Nu kan nogle produkter jo også være meget specielle og derfor ikke henvende sig til så mange. Ulf Nielsen giver eksempler på andre følger af forbrugernes manglende interesse, eller som han siger, forbrugernes modvilje til at betale merprisen for dyrevelfærden. “Coop har fravalgt danske velfærdsgrise. Pristillæg for Englandsgrise, som er grise med højere dyrevelfærd, er lige nedsat.  For dansk kalv med ekstra krav til dyrevelfærd er merprisen fra 2009 til i dag reduceret med to – tre kroner pr. kg”.

---

Kan vi ikke begynde at spise lidt godt i stedet for meget skidt?

Menu søndag

Morgenmad:

Rugbrød, smør, krydderboller, 2 slags ost, 2 slags marmelade, honning, kaffe og æblemost.

Middag: ( om søndagen, får vi den kl.12 )

Oksesteg, kartofler, sauce, agurkesalat og gele. Stegen er en culottesteg købt lige før udløb af salgsdato, derfor 1/2 pris og dobbelt så mør. Bruner den i gryde tilsætter 4 store løg,låg på, skruer ned på lav varme, ca. 3 – 5 timer. Varmen er rigtig, når der lyder et “blop” af og til. Står sådan 3 – 5 timer, afhænger af størrelsen, skal være meget mør. Løgene serveres sammen med kødet.

Eftermiddag:

Kaffe, småkager og æble.

Aften:

Rugbrød, smør, krydderfedt, kartoffel, løg, tomat, rå agurk og rygeost med purløg.

Før sengetid:

Æblegrød med fløde 🙂 eller mælk.

Menu lørdag

Morgenmad:

Rugbrød, franskbrød, 2 slags ost, 2 slags marmelade, honning, kaffe .

Frokost:

Rugbrød  med fiskefileter og remoulade. (skyr med hakket agurk,løg og persille, sennep og karry. Hak i persillehakkeren). Gulerodssalat. Saft.

Eftermiddag : 

Kaffe med is og småkager  (Is fra Åbybro Mejeri)

Middag:

Brasede kartofler med spejlæg og stegte tomater

Før sengetid

Frugt

Link til pølsetest

Click to access 20140415103400547.pdf

Som det fremgår af mit forrige indlæg, er pølserne fra Midgård fra Polen. De er i testen, som I får linket til her, valgt til næstbedste pølse. Hanegal blev nr.1, og jeg vil bare ønske, at de er lavet af danske varer. De fleste af os kan godt lide en pølse, gerne en god og for mit vedkommende helst en dansk. For at skaffe os viden om det, har jeg i dag skrevet til Hanegal.

Gammel nyhed – helt aktuel

Butikkers ‘danske varer’ er måske slet ikke danske

Foto: detailfolk.dk

Onsdag den 6 marts 2013 kl. 10:11 af: Simone Hansen

Flere dagligvarekæder sælger danske fødevarer med danskklingende navne, men forbrugerne bliver af og til snydt, varerne er nemlig slet ikke danske.

For få uger siden lød der et ramaskrig, da Netto proklamerede, at de ville til at sælge flere udenlandske varer. Kundeopstanden blev så stor, at kæden endte med at trække retur.

LÆS OGSÅ: Kundekritik får Netto til at trække i land

Men kunderne får måske alligevel udenlandske varer, dog uden at vide det. En række varer i blandt andet Netto og Fakta har nemlig danskklingende navne, skønt de slet ikke er produceret i Danmark, det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet.

‘Midgård’ kommer fra Polen

Her viste det sig, at især Netto men også Fakta, Lidl mf.l. havde flere varer, der lyder danske, men i virkeligheden er fra eksempelvis Tyskland, Polen og Holland. Det er blandt andet Midgård Coctail og Brunch-pølser fra Netto, der trods de danskklingende navne, faktisk er fra Polen, skriver Forbrugerrådets magasin Tænk. Ligesom Bådmands Kipers, der også kan købes i Netto og kommer fra Tyskland.

Og i Fakta kan man købe broccoli fra serien ‘Sund fornuft’, der kommer fra Polen.

– Det er vildledende, hvis produktet har et decideret dansk navn – specielt hvis det ovenikøbet har danske bogstaver, siger professor og forsker i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet. Klaus G. Grunert til epn.dk.

LÆS OGSÅ: Giver flere Netto-bommert flere danske varer på hylderne

Fredagens måltider

Morgenmad: 

Som i går. Vi får jævnligt et æg, men altid spejlet. Jeg har en lille pande, som passer til 2 æg. Det er hurtigere og vi behøver ikke pille skallen af. 🙂 Vi bruger også meget piskeføde, det vil sundhedsbevidste kunne angribe mig for, men det er af hensyn til min syge mand, at jeg laver vores kost så energitung. Nu er det heller ikke meningen, at komme med menuforslag, men blot se om det er muligt, at få danske varer til en almindelig varieret kost, og også til en pris vi kan betale.

Frokost:

Brasede kartofler med rest af hjerter. Rugbrød med smør, tomat og løg. Øl og saft

Eftermiddag:

Kaffe , brød med syltetøj, småkager

Aften:

Cæsar salat med kylling og brødcroutoner. Brødcroutoner laver jeg selv af “gammelt” franskbrød. Skær i tern, ristes på panden i rigeligt fedtstof olie/smør med lidt presset hvidløg. Saltes godt, skal være som snack. Dressing er der mange opskrifter på på nettet. Jeg bruger lidt skyr smagt til med sennep, reven Vesterhavsost, lidt chili, lidt olie og en anelse sukker. Vesterhavsosten fra Thise Mejeri bruger jeg også i flager oven på salaten.

Før sengetid:

Yoghurt naturel med eget syltetøj. Køber altid naturel, da det med frugt er meget for sød.

Har i dag skrevet til firmaet Søbogaard, som laver økologiske drikkevarer og marmelader. Har spurgt til oprindelsesland på ingredienser. De sælger også dansk honning og økologisk udenlandsk.

Har også skrevet til Kolding Salater med samme type spørgsmål.  Er især interesseret i deres mayonaiser.

Fødevarestyrelsen anbefaler

Sådan undgår du fluorerede stoffer fra emballage

Fluorerede stoffer bruges bl.a. til at gøre papir vand- og fedtafvisende. Denne egenskab anvendes til emballage af mange madprodukter.

Fluorerede stoffer er svært nedbrydelige, bioakkumuleres og flere af stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende. Derfor bør særligt børn og gravide undgå fluorerede stoffer og vælge alternativer, hvor det er muligt.

SÅDAN GØR DU

Tænk over hvilken emballage fødevarerne er i

---

Fluorerede stoffer kan bl.a. findes i:

• posen til mikroovns popcorn
• chipsposer og mange papirposer, med fedt- og vandafvisende overflade
• bagepapir og madpapir
• fastfood emballage (fx pizzabakker og burgeræsker)
• muffinspapirforme

Brug ’Svanemærket’ madpakke- og bagepapir

---

Til ‘Svanemærket’ madpakke- og bagepapir stilles det krav, at det ikke må indeholde fluorerede stoffer. Evt. kan du helt undgå bagepapir ved at smøre bagepladen i fedtstof i stedet.

Opbevar ikke pizzarester i køleskabet i pizzabakken

---

Ved længere tids opbevaring i fastfood-emballage er der en større risiko for, at der vil ske afsmitning af uønskede stoffer til maden.

Teflonbelægning i pander

---

Der er ved normale stegetemperaturer (200 °C) ingen risiko for afgivelse af fluorerede stoffer fra teflonbelægninger. Først ved 350 °C frigives fluorerede stoffer – ved denne temperatur er maden dog uspiselig og belægningen ødelægges typisk.

Hvis en partikel fra belægningen skulle havne i maden udgør dette ingen sundhedsfare. Den passerer blot igennem kroppen.

§§

---

Det er et krav til alle emballager, at de ikke må afgive stoffer til fødevarer i sundhedsskadelige mængder. Der er ingen særskilte grænseværdier for fluorerede stoffer i pap og papir.

Hvad vi spiser

Disse varer kan vi købe danskproduceret. :

Mælkeprodukter, æg, smør, ost, sukker, salt, rapsolie, gær, mel(1), kerner, kartoffelmel, eddike, kulør, honning.
(1) Kompromis eller fra Aurion.

Kød (svin, ko, kalv, hest,  kylling, kanin, hare, råvildt og fuglevildt), fisk.

Grøntsager og frugt i sæson, kartofler.

Dette kan vi lave med ovennævnte varer:

Morgenmad: Rugbrød, franskbrød, smør, ost, honning, syltetøj, mælk, havregryn, æg.

Frokost:  Rugbrød, smør/krydderfedt, leverpostej. rødbeder, agurk, græskar, asier, æg og tomat,middagsrester,salater, grønt og frugt i sæson,ost.

Aftensmad: Kartofler, grøntsager, salat og kød. Grød. Supper.

Mellemmåltider: Brød, kager, frugt, surmælksprodukter og frugtgrød..

Hvad laver jeg selv: Bager,sylter,laver pålæg og middagsmad.

Jeg vil nu indvie jer i vores måltider. Planen er, at leve af danske varer og hver dag fortælle, hvad vi har spist. Efter en uge kommer en liste over udenlandske ting, vi ikke ville undvære 🙂 Denne blog er ikke en madblog med opskrifter, focus er på dansk producerede varer, men da jeg vil slå et slag for nemme ting, vi selv kan lave, betyder det, at der af og til vil komme en opskrift.

Morgenmad : Kaffe, rugbrød, franskbrød, smør, 2 slags ost, gul og rød marmelade, honning. Vand til medicin.

Frokost: Rugbrød, franskbrød, smør, leverpostej, grøn agurk, æg og tomat, stegt kylling (rest fra middagen i går) syltede agurker. Æblemost.

Eftermiddag: Kaffe med ostemad

Middagsmad: Stegte hjerter, kartofler, gele. Vand til maden.

Før sengetid: Æble og pære

Opskrift leverpostej
Hak 1 kg svinelever med 2 løg eller få leveren hakket hos slagteren og tilsæt 2 hakkede løg, smelt 400g plantemargarine, afkøl det. Flydende plantemargarine kan også bruges, pisk 4 spsk. mel ud heri. Pisk 4 æg bland dem med 1/2 l piskeføde. Det afkølede fedtstof hældes i den hakkede lever sammen med æg/flødeblanding. Smag til med 1 spsk salt og 1 lille tsk. peber. Allehånde og merian kan tilsættes efter smag.
Levermassen kan nu fryses i mindre portioner og senere tages op og bages. Bages ved ca. 180 grader midt i ovnen uden vandbad.

Hvis er skylden ?

Min forespørgsel til de store kæder om deres inkøbspolitik med hensyn til frosne grøntsager viste, at der kun var danske ærter i diskene hos Rema og Dansk Supermarked. Kiwi har ikke svaret endnu (Dagrofa, Superbest) og Aldi først nu. Aldi har dansk produceret blomkålsblanding, hvor ingredienserne  til dels er danske. Begrundelserne var mangel på udbud eller, at forbrugerne ikke vil betale for de dyrere danske varer.

Undersøgelse omkring mel peger på miljøregler som årsag til, at dansk mel ikke i sig selv er proteinholdigt nok til bagning og derfor erstattes af udenlandsk mel.

Svaret fra Svansø omkring frugten  til deres produkter viser også hen på manglende udbud, f.eks appelsiner, abrikoser,kiwi o.s.v. Desuden påpeger Henrik Hjorth, at det skyldes manglende mængder og kvalitet, at de har fravalgt dansk frugt i deres produkter.
Jyllands-Posten bragte den 6. august en nedslående beretning om danske bæravlere i krise. 2014 bliver et katastrofeår, priserne er så lave, at det ikke kan betale sig at høste. Omkring 2100 hektar drives med solbær i Danmark. Polakkerne har fået EU-støtte til at plante bærbuske på 10.000 hektar. Den store udvidelse kan markedet slet ikke bære, derfor er priserne brudt sammen. Det rammer især Danmark, fordi omkostningerne her er højere. Kunderne er fløjtende ligeglade med om bærrene er fra Polen eller Danmark. Det eneste der tæller er prisen.

“Forudsætningen for at en bærproduktion kan opretholdes er, at de danske avlere får samme rammevilkår som konkurrenterne syd for grænsen” siger Jens Holme Pedersen, som driver 120 hektar med solbær på østfyn. Han har i år undladt at høste 15 hektar, men har ikke helt givet op. “De danske avlere er dygtige og klimaet er godt til bær” siger han.
Anders Sørensen, formand for Dansk Bærdyrkerforening driver 58 hektar med solbær. Han har i år fjernet 40 hektar. De seneste tre år har han tabt i alt omkring 2 mio. på at producere solbær.

Hos GartneriRådgivningen vurderer man, at solbærproduktionen lider samme skæbne som dansk jordbærproduktion. Der produceres stort set ikke danske jordbær til fødevareindustrien, som i stedet importerer deres råvarer, det samme kan ske med solbærproduktionen.

Bæravlerne afregnes med 60 –  80 øre pr. kg. Alene omkostningerne til at høste er omkring 90 øre pr. kg. Den langsigtede økonomi for bæravlerne balancerer ved en afregning på 5 kr. pr. kg. De seneste 10 år har avlerne i gennemsnit fået 3,6 kr. pr. kg.