Ferietid

Standard

Tilbagekaldte fødevarer

https://www.foedevarestyrelsen.dk/sider/forside.aspx


Den næste tid på bloggen bliver præget af feriegæster, så daglige indlæg bliver nok ikke det almindelige; men der vil nok komme anmeldelser af nogle spisesteder. Strandhuset Tranum vil helt sikkert få besøg. Det er et besøg værd.

Så her bliver det “agurketid”

God ferie til alle derude i sommerlandet 🙂

Uge 28

Standard

I ugeaviserne er der efter min mening nærmest ingen tilbud at gå efter, så må vi bare købe til normalpris – hvad det så er ?

Rema har dog kartofler til 6 kr. / kg og Netto øko. smør 13 kr. / 200 g. Det købte jeg i sidste uge til 15 Kr. / 200 g i Spar; men kun 4 pakker, så der kan tankes lidt op. Nu skal jeg også huske når jeg bager, at vægten er ændret – irriterende 😦

Hyben

Standard

Under oprydningen i fryseren stødte jeg på hybenhøsten fra sidste år – desværre kun 500 g 😦

Jeg sylter altid først året efter høsten. På den måde er jeg altid sikret hyben, selv om høsten ikke bliver stor. Først når jeg ser, hvordan den bliver og hvor fin – nogle år er der mange orm i og så bliver udbyttet derefter, ved jeg, om jeg beholder alt selv, eller der bliver til at forære væk.

Af portionen blev 3 glas, og de skal så gemmes, til jeg kender høsten i år . På den måde har jeg altid hyben. Vil I selv sylte kan I bruge min opskrift – det er så nemt.

DSC06276

Ny grøntsag

Standard

Mon nogen ved, hvor der vokser grønlangkål ? I JP. fra den 28. april rådes der i et indlæg, skrevet af Anna Raabæk, til at minimere risikoen for luftforurening af planter, man dyrker i byerne – på altaner og tagterrasser.

Jeg citerer fra artiklen.

” Der optages mest forurening fra luften i planter med krøllede dele og et vokslag, som sod- og støvpartikler kan sætte sig i, og som er svært at vaske af. Det gælder eksempelvis grønlangkål”

Vil nok blive svært at vaske grønlangkål 🙂


Fik i går økologisk grønt fra et drivhus på landet – her behøves ingen grundig vask og skrub 🙂

DSC06271

Nabogaver

Kernebrød

Standard

I går fortsatte oprydningen – nu blev der bagt brød og boller.

2,5 dl piskefløde ( fra frost), 1/2 l lunken vand, 1/2 pakke gær, 2 tsk. salt, 4 dl kerner (hørfrø, sesam og chiafrø), 500 g sigtemel og hvedemel indtil tilpas konsistens.

Heraf 2 store brød.


Den anden halve pakke gær blev – sammen med fra frost 4 dl hvidløgsost og 3 æggeblommer blandet med 4 dl lunken vand – basis for en portion boller, som først kan navngives, når jeg har smagt, hvad de smager af 🙂  Øvrige ingredienser : 2 dl havregryn, 2 dl kokoschips (hakket groft med kniv), 2 dl durummel, 2 tsk salt og igen hvedemel til passende konsistens.

DSC06266

Kokoschips

DSC06267

3 æggeblommer fra frost


Alt blev supergodt. Nu er der 80 boller, 2 store brød og 2 små flutes i fryseren

DSC06270

På vej i fryser

“Grødboller”

Standard

I går blev der bagt boller til fryseren – ingredienser stammer fra oprydning.

Fra fryser 400 ml revet gulerod, 200 ml skyr og 3 æggeblommer. Hertil 1/2 l lunken vand, 50 g gær, 2 X suppeopøser med “God Aften” grød – blanding, samme mængde durummel, en håndfuld valnøddekerner, 3/4 dl olie, 2 tsk. salt, 1 spsk. appelsinsyltetøj og hvedemel til passende konsistens.

40 boller og 7 burgerboller blev resultatet, og de var supergode. Nu ved jeg, hvordan grødblandingen kan bruges – som grød blev den ikke populær hos mig; men bruges skal det da.

Haldager Bær

Standard

Har i dag købt 2 bakker jordbær hos Spar i Hune – 50 kr. , og som det ses, er det fulde bakker med 500 g. De kommer fra Haldager Bær, som er en lokal avler fra Aabybro

De bedste jordbær i år – søde og dejlige –  ingen dårlige.

http://www.haldager.dk/


Yderligere link til lokale avlere :

http://vendsysselfødevarer.dk/groentsager-baer-frugt/

Tilbud uge 27

Standard

Spar har nu også lavet et loyalitetsprogram – man skal tilmelde sig “Spar Sammen” via Spar app`en eller SMS “Spar” til 1210. Senere skal man aktivere sine tilbud i app`en for at få rabatten. Der er så 15 % rabat på alle varer mandag den 1. juli. Mon det er rigtigt ? Også på tobak ?

Nå –  Spar har økologisk smør, spidskål, medister og burgerbøffer i tilbudsavisen.

Rema sælger Øko. A38 og ymer for 10 kr./l; ellers ikke rigtig noget at gå efter.

Menu : øko. æg 10 stk str. M/l 22 kr.;

Det var ikke meget 🙂

Spidskål

Standard

Nu er der danske spidskål – dampet og blandet i hvid sovs fra frost – nem og lækker sommermad. Her med sprængt oksekød fra frost.

Med sådan et spidskål har jeg til 3 dage og med varmemad,  kan tiden bruges i haven.


Fakta har i denne tilbudsuge – fra torsdag til onsdag – økologisk dansk broccoli til 12 kr, øko. dansk agurk 9 kr., 6 øko. bananer 14 kr., øko.  cherrytomater 250 g 10 kr., øko. smør 200 g 15 kr. og forskellige typer is fra Bornholms Ismejeri 725 ml 38 kr. Her skal jeg have noget i fryseren – det er godt.

Pesto

Standard

I en test af 6 basilikumpestoer, hvor de 4 var i glas og 2 i plastik, endte dem i glas i bunden.

Testvinder blev “Vores Tapas Grøn Pesto” med 5 af 6 stjerner; kg-pris 130,40 kr. i Føtex

Nr. 2 blev “Smag forskellen Grøn Pesto” med 4 af 6 stjerner; kg-pris 159,60 kr. i Kvickly

Nr.3 blev “Rema 1000 Grøn Pesto” med 2 af 6 stjerner; kg-pris 57,70 kr. i Rema 1000

De sidste 3 fik 1 ud af 6 stjerner – de kommer nævnt efter prisen med dyreste først.

“Urtekram Økologisk Pesto” ; kg-pris 215 kr. i SuperBrugsen

“Øgo Økologisk Basilikumpesto” ; kg-pris 155 kr. i Netto

“Paradiso Grøn Pesto” ; kg-pris 111,10 kr. i Aldi

Kilde: Jyllandsposten den 3. maj 2019 ( Henrik Philip Hare )


Prøvesmagere:  Tove Færch, leder af Karolines Køkken og Mads Keller Kjeldsen, kok hos Jyllandsposten.


Bedst og billigst er den hjemmelavede 🙂